Det Danske Institut kan hjælpe med at ansøge de græske myndigheder om guidetilladelser og frikort.

For at kunne vise rundt/undervise på offentligt tilgængelige arkæologiske områder og museer i Grækenland, kræver græsk lovgivning at man har indhentet en såkaldt guidetilladelse (ádia ksenágisis). Kun universitets- og gymnasielærere der underviser i arkæologi, historie, oldtidskundskab, græsk eller lignende kan opnå guidetilladelse.

Universitets- eller gymnasielærere der ledsager egne studerende/elever på studierejse i Grækenland kan opnå frikort der giver gratis adgang til arkæologiske områder og museer.
Det samme gælder studerende eller andre der har fået tildelt stipendium til ophold i et af Instituttets gæsteboliger.

Eftersom der er tale om dokumenter som udstedes af de græske myndigheder, er det meget vigtigt at retningslinjerne følges nøje.

Yderligere oplysninger og retningslinjer om guidetilladelser

Yderligere information om frikort