Kalydon

Instituttet påbegyndte i 2001 et stort arkæologisk feltprojekt i oldtidens Kalydon i Aitolien. Kalydon ligger ca. 8 kilometer i luftlinie fra Chalkis, på vestsiden af Varassova bjerget i retning mod nutidens provinshovedstad Mesolonghi. Projektet blev ledet af Instituttets tidligere direktør, dr.phil. Søren Dietz i samarbejde med Maria Stavropoulou-Gatsi og Ioannis Moschos fra eforatet i Patras. Senere blev projektet administrativt overført til den nyoprettede administration i Mesolonghi med Maria Stavropoulou-Gatsi som efor.

Det mytologiske Kalydon spiller en afgørende rolle i Homers Iliade og den vigtige helligdom for Artemis Laphria lidt udenfor bymurene og et Heroon med tilknyttet palaestra blev, af samme grund, undersøgt af den danske arkæolog Frederik Poulsen, den græske arkæolog Konstantinos Rhomaios (for det arkæologiske selskab i Athen) og arkitekten Ejnar Dyggve i årene 1926 til 1935. De nye undersøgelser er således en fortsættelse af et tidligere dansk/græsk samarbejde, denne gang med fokus på byen selv.

Allerede det første år blev en del ressourcer dog anvendt på at undersøge et anlæg syd for helligdommen for Artemis, en struktur, som var kommet for dagen i hælene på et stort vejprojekt i 60’erne, og som var blevet sporadisk publiceret under betegnelsen Bouleuterion, dvs. et rådhus. Udgravningerne viste, at anlægget, i hvert fald i Hellenistisk tid, var et teater (med rektangulært orchestra) med plads til omkring 5000 tilskuere. Udgravningerne af dette anlæg blev genoptaget i 2011 under ledelse af instituttets daværende direktør, Dr. Rune Frederiksen.

Flere forskellige metoder blev anvendt ved undersøgelserne af selve byen. Allerede det første år startede en landmåler de topografiske opmålinger af byen, bymurene og de synlige rester af terrassemure og bygninger. Byen indenfor murene blev gået igennem af et hold studerende, som opsamlede og optalte genstandsmateriale fra overfladen (survey), keramik, tegl, metal, vævevægte etc. og to russiske geofysikere gennemførte over flere kampagner, geomagnetiske undersøgelser af området med fine resultater. Endeligt blev der udgravet dele af en peristylbygning og en velbevaret keramikovn i den såkaldte nedre by, ligesom en større del af byens akropol blev udgravet. En mindre undersøgelse i den centrale del af byen gav beskedne oplysninger om anvendelsen af beboelseskvarteret. Geologiske undersøgelser fastlagde oldtidens kystlinie som lå mere end hundrede meter længere ude i vandet end i dag, og fastslog at området mellem byen og havet var opfyldt med laguner i oldtiden.

Byen indenfor murene omfattede ca. 35 hektar (350.000 m2 ) hvoraf akropolen udgør 10%. Undersøgelserne har givet et godt billede af byens udseende i oldtiden og funktionen af de forskellige kvarterer. Den vigtigste bygning i den nedre by var formentlig peristylhuset med søjleomkranset gård, hvor der er foregået atletikøvelser og kampe. I et stort hjørnerum var der en kult for den anatoliske gudinde Kybele med marmorskulptur, røgelsesbrændere, figuriner af ler, lamper og mønter. Genstandene i rummet blev fundet næsten som de stod og lå da taget faldt ned i midten af 1. årh. e.Kr. På akropolen var der en helligdom allerede i det 6. årh. f.Kr.

Udgravningerne blev sponsoreret af Ny Carlsbergfondet og Generalkonsul Gösta Enboms Fond. Publikationen var sponsoreret af Carlsbergfondet.

Statusrapport fra 4. sæson 2016

Projektpræsentation på Carlsbergfondets hjemmeside

HOMER’S KALYDON GENOPDAGET

Eksisterede bosættelsen Kalydon, som vi kender fra Homers digt Iliaden, i bronzealderen? Selvom spørgsmålet har optaget arkæologer siden begyndelsen af det 20. århundrede, er det ikke lykkedes at fastslå det med sikkerhed. Nu viser ny forskning ved arkæolog ph.d. Signe Barfoed imidlertid, at byen faktisk eksisterede i bronzealderen, nærmere bestemt i den Mykenske periode, ca. 1600–1050 f.v.t.

Projektet Rediscovering Artemis. A comprehensive re-examination of the Artemis Laphria Sanctuary in Kalydon (støttet af Carlsberg-fondet og udført under værtsinstitutionen Det Danske Institut i Athen) har til formål at omskrive historien om en vigtig helligdom til gudinden Artemis i den antikke græske by Kalydon i det nordvestlige Grækenland (figur 1).

Byen Kalydon nævnes flere gange i digtene fra de to tidligste europæiske digtere Homer og Hesiod og var stedet hvor den berømte historie om det kalydoniske vildsvin fandt sted. Ifølge myten havde kong Oineus fra Kalydon forsømt at give offer til gudinden Artemis, og i sin vrede sendte gudinden et monstrøs vildsvin for at ødelægge Kalydons landskab; vildsvinet ødelagde afgrøder, omstyrtede træer og dræbte mennesker i sin vilde ødelæggelse. En gruppe af græske helte ledet af prins Meleagros foretog en ekspedition for at dræbe vildsvinet. Ekspeditionen var vellykket, men bagefter brød et skænderi ud om, hvem der skulle beholde vildsvindets tænder og skind som trofæ. Legenden om det kalydonske vildsvin er blevet afbildet i kunst gennem antikken indtil i dag. En af de tidligste repræsentationer er i græsk vasemaleri dateret til 570/560 f.Kr. (figur 2). Bronzealderbyen Kalydon, som Homer beskrev som kong Oineus’ sæde, har hidtil været uopdaget trods flere årtier med arkæologiske undersøgelser.

De arkæologiske udforskninger i det antikke Kalydon blev påbegyndt i 1926 af et dansk-græsk samarbejde mellem den daværende direktør for Ny Carlsberg Glyptoteket i København, Frederik Poulsen og den berømte græske arkæolog Konstantinos Rhomaios. Dette samarbejde resulterede i tre videnskabelige publikationer, men meget arkæologisk materiale forblev ustuderet og upubliceret.

I 2017 tilbragte Barfoed flere måneder i Det arkæologiske Museum i Athens magasin?, hvor hun studerede tusindvis af arkæologiske fund fra de gamle udgravninger i Kalydon, som aldrig tidligere var blevet undersøgt. Her opdagede hun ekstraordinære fund, der kaster lys over denne meget vigtige tidlige periode i den græske forhistorie. Blandt fundene er c. 125 keramikbeholdere, især drikkekopper og blandingskar, der daterer til den græske bronzealder og vidner om bespisningsaktivitet i Kalydon.

I den mykenske kultur, den græske bronzealder, var bespisning en meget vigtig social begivenhed for herskere og aristokrater, som fandt sted i en imponerende kongelig spisesal kaldet et ”megaron”.
Gennem en omhyggelig revurdering af de gamle udgravningsdagbøger fra udgravningerne i Artemis helligdommen i 1926 har Barfoed været i stand til at identificere det præcise sted hvor bronzealderfundene blev opdaget. Bespisningsudstyr blev fundet nær de arkitektoniske rester, der ligner andre kendte bronzealder bygninger identificeret som et megaron. Denne struktur eksisterede forud for opførelsen af Artemis Laphria helligdommen og er den eneste mykenske struktur, der er blevet opdaget i Kalydon hidtil.

Homer's Kalydon 3

Fig. 3: Ejnar Dyggves plan af Artemis helligdommen med Bronzealderstrukturerne (strukturerne G og H inde i den røde firkant), efter E. Dyggve & F. Poulsen 1948. Das Laphrion. Der Tempelbezirk von Kalydon. Arkæologisk-kunsthistoriske Skrifter 1.2. The Royal Danish Academy of Sciences and Letters; Copenhagen, pl. 1.

Opdagelsen af den mykenske keramik betyder, at Kalydon nu kan regnes blandt de sparsomme mykenske bosættelsessteder i Aitolien, hvilket vil opfattelsen af bronzealderens Grækenland. Dette er det første arkæologiske bevis for, at en beboelse faktisk eksisterede i Kalydon i den historiske periode, som Homer beskriver. Fundene kan endda være de egentlige drikkekopper, der tilhørte herskeren af bosættelsen i Kalydon.

Læs mere Homers Kalydon på Carlsbergfondets hjemmeside (link)
http://www.carlsbergfondet.dk/da/Nyheder/Nyt-fra-fondet/Nyheder/Homers-Kalydon-opdaget


Området


Marmorskulptur af den anatoliske gudinde Kybele og en løve


4. sæson 2016


Bibliografi
Dietz S. og Stavropoulou-Gatsi M. (eds.): Kalydon in Aitolia I: Reports and Studies and II: Catalogues. Aarhus 2011.
Olympia Vikatou, Rune Frederiksen og Søren Handberg. The Danish-Greek Excavations at Kalydon, Aitolia: The Theatre. Preliminary report from the 2011 and 2012 campaigns. Proceedings of the Danish Institute at Athens, Volume VII, 221-234. Aarhus 2014.



Homer's Kalydon 2
Fig. 1: Foto af Kalydon med Artemis Laphria helligdomsplateauet i forgrunden (foto © K. Winther-Jacobsen)
Homer's Kalydon 1
Fig. 2: Attisk sort-figurs Siana kop, c. 560 f.v.t., Painter of Boston C.A. Terrakotta 12.9 × 33.8 × 26.2 cm (5 1/16 × 13 5/16 × 10 5/16 in.) The J. Paul Getty Museum, Los Angeles. Digital image courtesy of the Getty’s Open Content Program